Materialernes betydning

Hos Inkfish er vi nysgerrige - og en lille smule nørdede. Derfor bruger vi kun materialer, der har en historisk, kulturel eller spirituel betydning, fordi vi mener, at det er mere troværdigt - og gør vores armbånd mere interessante.

Vi "låner" blot den betydning, som materialerne
siges at have, til at fortælle historien om dig.

Natursten

Inkfish er ikke et spirituelt foretagende. Det er ikke vores formål, at fremme alternativ behandling, spiritualitet eller lignende. Vores materialer har en spirituel, historisk eller kulturel betydning - vi tillader os blot, at "låne" lidt af den betydning, som naturstenene siges at have, til at fortælle historien om dig. De natursten som vi bruger til vores armbånd, fortæller alle en historie. De har igennem årtusinder været brugt i forskellige sammenhænge og er derved blevet tillagt særlige egenskaber. Siden stenalderen har mennesket troet på, at natursten havde egenskaber, som kunne hjælpe i forskellige sammenhænge. Herunder er en beskrivelse af, hvilke særlige egenskaber, der er blevet tillagt hver enkelt natursten igennem historien.

Falkeøje (Hawks Eye)

Falkeøje findes i blå og grå og siges, at være en beroligende sten, der hjælper til at reducere stress, styrke ro og fjerne frygt. Falkeøje styrker overblik i komplekse situationer - og klarhed over problemer, der ellers kan være svære at gennemskue. Falkeøje er med til at åbne, styrke og forbedre kommunikation, så budskabet kommer ud med klarhed og integritet. Falkeøje siges også, at kunne hjælpe til at finde modet til, at genkende tanker og ideer - og viljestyrken til, at føre dem ud i livet.

Det siges, at falkeøje kan hjælpe, hvis man er nervøs for at holde en præsentation eller en tale - fordi den giver bedre adgang til intuition og hjælper til at tale med større selvtillid. Indenfor healing er falkeøje med til at styrke følelsesmæssig balance, hjælper mod træthed og depression - og sågar "nedkøle" et overaktivt behov for sex (!).

Det siges også, at falkeøje har beskyttende egenskaber, der kan holde mareridt væk, beskytte bæreren fra dårligdom og jalousi samt skabe dybere indsigt - så man kan se igennem det åbenbare (mere end blot toppen af isbjerget) - og bringer inspiration og vejledning i ens liv.

Ro | Klarhed | Integritet | Intuition | Indsigt | Kommunikation | Held | Viljestyrke

Grøn mosagat

Grøn mosagat siges at være en stabiliserende sten, der har stærk forbindelse til naturen - den kaldes også for gartner- eller farmerstenen grundet sin betydning for, at få planter og afgrøder til at spire - og regnes således for en sten, der hjælper til at få noget til at lykkes eller til at gro. Grøn mosagat siges at bringe generel overflod, succes og velstand. Den siges også at hjælpe til, at finde fred med udfordrende og overvældende opgaver eller pligter i livet og bringer selvtillid og højere selvværd. Således regnes grøn mosagat for at styrke, udvikle og kanalisere de psykiske evner - og derved skabe tankeklarhed, hvorfor den også bruges i forbindelse med meditation. Den siges også, at promovere et positivt selvudtryk, styrke god kommunikation, balancere følelser, reducere frygt samt at hjælpe til at se det smukke i alt omkring dig.

Klarhed | Selvværd | Velstand | Vækst | Vitalitet | Balance | Glæde | Kommunikation

Howlit

Howlit er særligt forbundet med at balancere bevidstheden og siges at skabe sindsro, styrke hukommelsen og løsne for gamle følelser, der får næring af aktuelle hændelser. Howlit er også forbundet med tålmodighed og siges at hjælpe til at eliminere raseri og ukontrolleret vrede samt at berolige stormfulde følelser. Således hjælper howlit til, at skabe et rum for, at rolig og fornuftig kommunikation kan finde sted. Howlit regnes for, at skabe klarhed om egentlige personlige ambitioner og mål samt at hjælpe til at føre dem ud i livet. Desuden regnes howlit for, at reducere selvkritik, egoisme og styrke de positive karaktertræk. Howlit siges også, at være god til, at hjælpe med at fastholde jordforbindelsen for især dagdrømmere og andre, som af og til lever med "hovedet i skyen" eller på anden vis har det med at miste jordforbindelsen.

Bevidsthed | Sindsro | Hukommelse | Tålmodighed | Stabilisere og berolige følelser

Jade (alle typer)

Jade, der er mest kendt i den grønne variant, har været brugt i sten- og bronzealder kulturer over det meste af verden - med det samme formål: Oldtidens folk troede på, at brugen af jade ville øge kroppens styrke og tilføje lang levetid. Jade er et gammelt symbol på kærlighed og dyd.
Jade siges at velsigne alt, hvad det rører - og har således tjent menneskeheden i hele verden i de sidste 6.000 år. For de tidlige folkeslag på de britiske øer, gjorde jadens sejhed og evne til at blive polereret og slebet skarp, den til et favoritvalg til øksehoveder, knive og våben. Indfødte stammer i Mexico, Central- og Sydamerika, og New Zealand brugte jade til at lave gudemasker og andre rituelle genstande - eller kastede det i brønde som et offer til vandets ånder for at sikre frisk vand i rigelige mængder. I Kina har jade været den mest ansete natursten igennem historien - og blev værdsat for sin skønhed og evner for healing og beskyttelse. En endeløs række af genstande, smykker og statuer er blevet skabt med jade - sågar musikinstrumenter og vedhæng med indgraveret poesi.
Jade står for ro - i midten af orkanens øje. Jade siges at styrke kreativitet, drømme, et langt liv, held, venskab, personlige idealer, visdom, klarhed, energi og balance. Jade siges at stimulere ideer, fjerne personlige begrænsninger og gøre opgaver mindre komplekse og nemmere at gennemføre. Det siges også, at jade kan fjerne irritation, negative tanker, stabilisere sindet og bringe indsigtsfulde drømme.
Jade siges også, at beskytte den rejsende mod sygdom og er især gavnlig for dem, som rejser alene. Den styrker livskraft og er god til hiking, havearbejde og til at slappe af udenfor.
Kreativitet | Venskab | Energi | Balance | Livskraft | Idealer | Rejsebeskyttelse | Held

Jade (Hvid)

Udover jadens almindelige egenskaber (se afsnittet "Jade (alle typer)"), siges hvid jade at være en beroligende natursten, der filtrerer distraktioner, styrker koncentrationen, trækker relevant information ind og skaber klarhed. Hvid jade siges, at hjælpe i forhold til, at træffe bedre beslutninger, bringe fred, optimisme, harmoni og held. Det siges, at hvid jade hjælper bæreren til, at rette sin energi derhen, hvor det er mest gavnligt.
Klarhed | Beslutninger | Koncentration | Optimisme | Ro | Harmoni | Fred | Held

Jade (Rød)

Udover jadens almindelige egenskaber (se afsnittet "Jade (alle typer)"), siges rød jade at bære krigerens energi. Rød jade står for viljestyrke, vitalitet, fysisk styrke, passion og livskraft. Det siges at rød jade fjerner den frygt, de bekymringer og den tvivl der holder en tilbage - og styrker gå-på-mod. Det siges også, at rød jade modvirker tøven og præstationsangst - og stimulerer modige valg, når man stilles overfor svære udfordringer.
Rød jade siges at kanalisere vredens passionerede energi, på en konstruktiv måde, der gør det muligt at kickstarte eller nå mål, der ligger ligefor - såsom forfremmelse, et nyt job, lønstigning, at komme igang med at gennemføre en god ide - eller at tage kontakt til ens udkårne. Rød jade er nemlig også forbundet med kærlighedens energi.
Passion | Viljestyrke | Energi | Vitalitet | Gå-på-mod | Kærlighed | Mod | Frygtløshed

Jade (Blå)

Udover jadens almindelige egenskaber (se afsnittet "Jade (alle typer)"), siges blå jade at være en sten af fred, ro, visdom og forståelse.
Blå jade siges at være særdeles beroligende i konfliktfyldte situationer, eksempelvis i familien, hvor familiemedlemmer kan føle, at de ikke bliver hørt - eller i forbindelse med personlige uoverensstemmelser, såsom skilsmisse eller forældremyndighedskonflikter, hvor modparten ikke er i helt sandfærdig. Blå jade siges desuden at være god i svære tider, til at hjælpe med at acceptere, at livet til tider kan være uretfærdigt - uden at miste ens idealer og glæde. Blå jade siges at stimulere tålmodighed og hjælper til at bevare temperamentet i en overvældende situation. Derudover siges det, at blå jade styrker mentale evner fra begge sider af hjernen - og styrker ens rationelle tankegang samt evnen til at genkende den bedste vej at gå.
Blå jade står for rolig, men stabil fremgang - og tillader en at se verden fra "det store billede", for således at undgå, at miste sig selv i livets små dramaer.
Forståelse | Visdom | Intuition | Tålmodighed | Big picture | Rationale | Accept

Kaffe-jaspis

Kvarts-varianten jaspis er resultatet der kommer frem, når Moder Jord virkelig leger kunstner. Jaspis kommer i mange forskellige farvemønstre - og kaffe-jaspis er ingen undtagelse. Mange typer af jaspis kan spores tilbage til de fleste oldtidscivilisationer, hvor disse sten har været i brug af shamaner, præster, krigere og konger - der betragtede stenen som en hellig og stærk beskyttelsessten. I oldtidens Egypten mummificerede og begravede man betydningsfulde mennesker med jaspisamuletter, for at sikre en uhindret passage til efterlivet. Jaspis har været brugt i mange kulturer til at lave rullesegl, ringe og særlige talismaner. For middelalderverdenen og for de nordamerikanske indianere, blev jaspis betragtet som "regngiveren".
Jaspisvarianten kaffe-jaspis, er forbundet med handling, planlægning, selvdisciplin, fysisk energi og udholdenhed. Kaffe-jaspis siges at fremme struktur, organisation og hurtig tænkning - den giver modet til at gå i gang med vanskelige projekter - og sikrer udholdenheden til, at føre projekter til ende. Kaffe-jaspis siges desuden, at stimulere fantasien og omdanne ideer til handling. Således betragtes kaffe-jaspis som en sten, der hjælper sin bærer med, at få opfyldt sine ønsker og drømme.
Kaffe-jaspis menes i øvrigt også, at styrke og forlænge seksuel energi og nydelse (!).
Handling | Planlægning | Struktur | Hurtig tænkning | Selvdisciplin | Udholdenhed

Labradorit

Labradorit er et mineral af feldspat-typen. Labradorit er en forholdsvis nyopdaget natursten, der blev opdaget af moravianske missionærer i provinsen Labrador i Canada i 1770, som opkaldte den efter området, hvor stenen blev fundet. Der findes dog henvisninger til naturstenen i myter fra gamle Inuitstammer, og den var kendt for at være i brug af Boethuk-befolkningerne i Newfoundland and Labrador. Iblandt disse inuitfortællinger siges det, at labradoritten faldt til jorden fra nordlysets frosne ild - en natursten, der adskiller den vågne verden fra usete verdener.
Labradorit siges, at være god for alle, der søger viden og vejledning. I forhold til selvopdagelse, siges labradorit at være god til at styrke bevidsthed, intuition, refleksion og ens mentale evner. Desuden siges labradorit at beskytte mod negative energier og ulykker - og skabe et sikkert rum for udforskning. Labradorit siges at bringe klarhed og indsigt i ens livsformål - og den siges at tiltrække succes, idet den er forbundet med selvtillid.
Viden | Selvindsigt | Forståelse | Bevidsthed | Intuition | Refleksion | Selvtillid

Lapis Lazuli

Helt tilbage i oldtiden var lapis lazuli meget attraktiv for dens dybe blå farve og stenen har i over 6.000 år været (og bliver stadig) hugget ud af de ældste miner i verden, i Egypten. Ifølge det Gamle Testamente, var lapis lazuli sandsynligvis den femte sten i den originale brystplade til ypperstepræsten. Faraoen Tutankhamons gyldne sarkofag blev rigeligt udstyret med lapis lazuli - og stenen har været brugt til at lave stenskarabæer, juveler, øjenskygge, farvestof og medicinske eliksirer. For oldtidens egyptere, var den stenens blå farve en spændende kontrast til ørkenlandskabet og de gyldne pletter var som stjerner på nattehimlen - og ved at meditere på disse farver, følte de en overnaturlig energi, der kunne tranformere deres liv. Tøjet til præster og konger blev ligeledes indfarvet med lapis lazuli, for at vise deres gudelignende status.

Lapis lazuli er forbundet med harmoni, sandhed og empati - og siges at fremme ærlighed, medfølelse, retskaffenhed og styrke gode relationer. Det siges om lapis lazuli, at den bringer en energi, som styrker selvbevidsthed og opmuntrer til, at tage styringen i ens liv. Lapis lazuli menes desuden at genkende psykiske angreb og blokere for dem. Som en kraftig forstærker for intellektet, stimulerer den hjernens evner, styrker læring og forståelse og bringer objektivitet, klarhed og styrket kreativitet. Det siges at lapis lazuli hjælper til at se sandheden i øjnene uanset, hvor man finder den - og til at acceptere den læring, som sandheden måtte frembringe. Lapiz lazuli siges at styrke forhold i kærlighed og venskab og hjælper til, at udtrykke egne meninger, følelser og stemninger.

Lapis lazuli anses som en fremragende sten for ledere, journalister og psykologer, idet den stimulerer visdom og dømmekraft i den praktiske verden. Stenen hjælper til intellektuel analyse i arkæologi og historie, til problemløsning for advokater - og skaber nye ideer til opfindere og forfattere.

Harmoni | Ærlighed | Relationer | Empati | Selvbevidsthed | Kommunikation

Lavasten

Født i brændende svovl, flyder magma til jordens overflade og nedkøles for at blive til lavasten. Fordi lavasten kommer fra Jordens indre, siges den at skabe en urokkelig jordforbindelse og styrke forholdet til vores planet – og fordi den er skabt af rå energi, anses den for at være en sten af skabelse, udholdenhed, styrke og fertilitet, der i mange år har været brugt for at modvirke barnløshed og ringe seksualdrift.

Lavasten har været brugt i hele menneskehedens historie og i alle kulturer, der har haft adgang til den. I gamle dage gav man lavasten til soldater, for at sikre, at de ville bevare roen og fatningen midt i slagmarkens kaos. Grundet sin forbindelse til jorden, siges lavasten at kunne berolige stærke følelser, ved at bortkaste unødvendige lag af følelsesmæssig tilknytning.

Lavasten siges at bringe stabilitet til kaotiske situationer, den fordriver vrede, styrker tro, vejleder og bringer klarhed og håb i vanskelige tider. Derfor siges det også, at lavasten blev båret af amerikanske indianere før de gik i kamp.

Styrke | Ro | Mod | Jordforbindelse | Stabilitet | Udholdenhed | Fertilitet | Håb 

Onyx

Sort natursten af kvarts. Onyx siges at være en beskyttende natursten, der styrker udholdenhed, selvtillid og ansvarlighed, skærper sanserne og hjælper med alle livets udfordringer. Onyx siges at beskytte mod al form for negativitet rettet mod bæreren - og hjælper til at udvikle både følelsesmæssig og fysisk styrke. Det siges at onyx hjælper til at træffe gode og kloge beslutninger - og hjælper bæreren til at være sin egen lykkes smed.

Myten om oprindelsen af onyx siger; at gudinden Venus hvilede på bredden af Indus-floden. Som hun lå der og sov, brugte Amor spidsen af en af hans fortryllede pile, til at give hende en manicure. De afklippede negle faldt i vandet i den hellige flod. Da neglene var af guddommelig oprindelse, sank de ned til flodbunden og blev forvandlet til onyx.

Onyx har været brugt igennem tusindvis af år som beskyttelse i kampe og konflikter af enhver art - eller mens man går ned ad en mørk gade sent om natten. I oldtiden blev ansigtet af guden Mars eller figuren af Herkules indgraveret i onyx og båret for at bringe mod. Indere og persere mente, at onyx beskyttede dem fra "det onde øje", og troede på, at hvis man placerede onyx på maven af en fødende kvinde, ville det reducere smerterne og bringe fødslen hurtigere til ende.

Beskyttelse | Selvtillid | Styrke | Beslutningskraft | Selvkontrol | Fjerner negativitet

Sodalit

Sodalit er forbundet med sandhed, logik og intuition - og anses for at eliminere forvirring, afslutte konflikter eller uoverensstemmelser og bringe indsigt. Sodalit siges også, at bringe indre fred og stimulere udholdenhed - som især er godt for idrætsfolk. Sodalit er også forbundet med at stå fast på det man tror på - sine idealer og holdninger - uanset hvor stærk strømmen imod en er. Hvis man normalt baserer sine beslutninger på følelser, siges soldalit at kunne stimulere brugen og udviklingen af logik og intuition, så beslutninger bliver bedre afbalancerede.
Logik | Ræsonnement | Indsigt | Sandhed | Idealer | Udholdenhed | Indre fred

Tigerøje

Tigerøje er en af verdens ældste talismaner; mystisk, magtfuld, æret og frygtet. Tigerøje har igennem historien været betragtet som et "altseende og alvidende øje", der kunne styrke bærerens evne til at observere alt, selv igennem lukkede døre. Derfor brugte egypterne tigerøje til øjnene på deres gudestatuer, for at udtrykke guddommelig vision og beskyttelse fra både solen og jorden. Romerske soldater bar tigerøje for at aflede våben og være modige i kamp. Samtidig er tigerøje, igennem historien, blevet betragtet som en sten af velstand og lykke, der beskytter bærerens midler og tilbageviser ondskab, trusler eller negativitet fra andre.


Tigerøje siges at bringe klarhed og bedre forståelse af årsag og konsekvens i enhver situation. Samtidig siges tigerøje at styrke viljen til at gennemføre nødvendige ændringer i alle aspekter af ens liv, fordi den medvirker til at overvinde mismod – og til at holde ud igennem det lange seje træk.

Tigerøje siges at modvirke selvtilfredshed og opfordrer til at ”træde ud af boksen”. Dette gør den ved at skærpe sanserne, overblikket, kreativiteten, viljestyrken, talenter og evner, hvorved den hjælper bæreren til at forholde sig til ukendte situationer, løse kriser, tænke hurtigt og til at træffe store beslutninger. Tigerøje skulle således være ideel til at holde fokus i pressede situationer som iværksætteri, konkurrencer, eksamener, taler, præsentationer, forhandlinger og lignende.

Viljestyrke | Præstation | Mod | Klarhed | Beskyttelse | Velstand | Lykke | Kreativitet